11:01:02 Tirsdag, 16 april

Karneval
Tradition som fejres i februar og marts. Karnevallet er den vigtigste folkefest i alle Tenerifes distrikter og især i hovedbyen Santa Cruz. Det består af enorme optog, skøre kostymer og fest i gaderne; en summende folkefest, som står på i dagevis. De nøjagtige datoer for festlighederne afhænger af kalenderåret.

Semana Santa og Pascua (Påskeugen)
I marts og april afhængig af kalenderåret, afholdes der adskillige fejringer for at markere påsken, især i Santa Cruz, Puerto de la Cruz, La Orotava, Garachico og La Laguna

Corpus Christi (Kristi legeme)
Fejringen af Corpus Christi sker i juni for at mindes nadveren. I La Orotava, pynter indbyggerne byens centrale plads med tonsvis af farverigt sand og skaber således et bemærkelsesværdigt stykke kunst, som markerer ruten for optoget og illustrerer scener fra biblen.

Fiesta de la Virgen de la Candelaria (Fejring af Jomfruen af Candelaria)
Den 14. og 15. august fejres De Kanariske Øers skytshelgen, Jomfru af Candelaria. Pilgrimme fra hele øen besøger Candelarias by for at deltage i optogene. Den 2. februar er der endnu en fejring af Nuestra Señora de la Candelaria (Jomfruen af Candelaria), som i øvrigt er helligdag på Tenerife.

San Andrés (Sankt Andrew)
Den 29. og 30. november finder Fiesta de San Andrés (fejring af Sankt Andrew) sted i Puerto de la Cruz og La Orotava, hvor traditionelle vinkældre holder åbent, og man kan smage nye vine. En anden mærkværdig tradition er de unge i Icod de los Vinos, som sætter sig på træplader og glider ned ad byens stejle gader.

Nochebuena og Navidad (juleaften og juledag)
I julen på Tenerife er familien i højsædet, hvor man fejrer højtiden med store middage og diverse drikkevarer. Efter julemiddagen juleaften går mange til midnatsmesse og nogle steder efterfølges dette af Baile del Niño (Drengebarnets dans), hvor grupper klædt i traditionelle dragter danser foran en afbildning af Jesusbarnet.

Nochevieja (nytårsaften)
Efter en traditionel middag med familien går mange ud på gaderne for at feste natte lang og fejre det nye år. Der er fyrværkeri mange steder samt musik og dans.

KULTURBEGIVENHEDER

De Kanariske Øers musikfestival
I juni afholdes en af de mest prestigefylde festivaler for klassisk musik i Europa, hvor de bedste musikere og orkestre går på scenen. Programmet varierer fra år til år, og der er altid en imponerende samling musikere, som underholder folkemængden forskellige steder rundt om på øen.

Festival Sabandeño
En festival med folkemusik, som afholdes i La Laguna i september, hvor adskillige kanariske og internationale bands præsenterer deres musik.

Sådan kommer du rundt
Pas/Visum
Akvarium