12:58:28 Lørdag, 24 februar 2018
Sunny

16°C

Masca er en af de mest malerisk dele af øen, beliggende i nordvest ved foden af Teno-bjergene. Denne smukke lille landsby er måske ikke så let at komme frem til, men den er klart turen værd. På vejen kommer man gennem kløfter sammenflettet med frodig grøn bevoksning og snoede veje med hårnålesving. Sceneriet på vejen er betagende, og når man ankommer til Masca, overvældes man af stedets naturlige skønhed.

Indtil for nylig var Masca praktisk talt ukendt, men er nu blevet et tiltrækningspunkt for turister på tur rundt på øen. Landsbyens omgivelser er magiske og dens huse ligger faretruende klemt ned på de smalle højderygge af dramatiske klippeformationer. Stedet er sandt og sige en drømmedestination for fotointeresserede.

Den lille Masca-vig på kysten, som tidligere var et tilflugtssted for pirater ligger tre timers vandretur fra landsbyen gennem et dramatisk landskab. Det er værd at huske på, at når man først er nede i Masca-dalen, så skal man enten gå tilbage (det tager meget længere tid og kræver en særdeles god form) eller tage en båd tilbage fra kysten til Los Gigantes i nærheden.

Anaga-bjergene
Teide Nationalpark
Fritid og sport