23:03:41 Onsdag, 24 april

På Tenerife er der et væld af shoppingmuligheder, lige fra high-end designermærker til fantastiske fund til små priser. Over alt på øen finder du butikker med alt, hvad du kan få brug for på din ferie. Der er også et kæmpe udvalg af kendte modeforretninger, fabriksudsalg, indkøbscentre, supermarkeder, udendørs markeder og meget andet.

Normalt holder de store butikker såsom stormagasiner, indkøbscentre og tøjbutikker åbent fra mandag til lørdag fra kl. 10.00 til 22.00. Supermarkeder plejer at holde åbent fra kl. 9.00 til 20.00 seks dage om ugen og holder lukket om søndagen. Men mindre butikker, såsom supermercados og kiosker holder åbent fra kl. 8.00–13.00, og lukker så om eftermiddagen for igen at åbne fra kl. 16.30 til 20.30.

På de store feriesteder, holder nogle butikker og fastfood-steder åbent indtil de tidlige morgentimer.

Restauranter serverer normalt frokost mellem kl. 13.00 og 16.00 og middag mellem kl. 18.00 og 23.00.

Mange offentlige myndigheder og banker holder kun åbent til over middag.

Museer har forskellige åbningstider og kirker er helt uforudsigelige.

Regering
Vejr
Loro Parque